Mik og Maj og bedstefar julle
skrevet af T Nielsen.

Der var en gang en lille by langt ude vestpå i Jylland et sted. I byen eller lidt ude på landet lå et lille bondehus, i bondehuset boede selveste julemanden og hans familie.
Julemandens kone nissemor Ella og så ungnisserne Maj og Mik. Maj og Mik var et par rigtige nissebørn som ikke endnu havde lært at opføre sig som det nu høre sig til for nisser, de var nemlig gode til at drille og det var ikke noget nissemor var særlig glad for, men ung nisserne ville heller ikke rigtig drille men det var bare noget de kom til hele tiden selvom de nu hellere ville gøre folk glade.
Lige meget hvor meget de nu forsøgte gik det altid galt. Julemanden var ved at være godt træt af deres drillerier for det var sådan noget der gav nisser deres dårlige ry, så alle folk gik og troede på at alle nisser drillede og det gjorde de jo slet ikke, nisser var nemlig søde og rare små væsner, som altid var hjælpsomme og gerne gav en hånd med. Ja altså lige med undtagelse af de 2 ungnisser Mik og Maj.
Derfor ville julemanden nu sørge for at de fik lært lidt manerer, de skulle den næste dag hjælpe nissemor Ella med at lave grøden til den store nisse forsamling.
Den næste dag ved morgen bordet hvor de som altid sad alle 4 og spiste deres morgen mad, var Mik og Maj allerede i gang med at lave noget som skulle hjælpe nissemor Ella i køkkenet med grøden, det var en super grødkoger, der også kunne servere grøden når den var færdig, nisse mor Ella var ikke så glad for maskiner som Mik og Maj havde lavet, så hun måtte jo lige afprøve den først, og da hun gjorde det viste det sig at den faktisk virkede, nisse mor Ella var så glad for sin nye grød koger, at hun bestemte sig for at vise den frem om aften når alle nisserne var kommet.
Om aftenen da alle nisserne var kommet viste nisse mor Ella sin lille nye maskine og fortalte om hvad den kunne, nisserne så forundret til da den begyndte at koge grøden og endnu mere forundret da den begynde at servere grøden, de var alle enig om at de skulle have en sådan maskine. Det ville nu være rarere hvis den kunne servere grøden lidt hurtigere siger så nissen Ejner pludselig. Ejner var nisse kaptajn på et skib, så kunne man servere grød for mandskabet hver dag grinede han.
Da Mik og Maj hørte at nissen Ejner ville servere grød for sit mandskab på skibet hvis den bare kunne servere lidt hurtigere, besluttede de sig for at de ville hjælpe mandskabet ombord på nissen Ejners skib, så de fremsagde en lille trylle formular otium, otium pist server grøden fra først til sidst, og så begyndte maskinen at skyde efter folk med varm grød og det var ikke lige det nissemor Ella var gladest for, men Mik og Maj synes nu det var ret fedt at de kunne lave en sådan maskine ja selvfølgelig med hjælp fra deres lille trylle bog.
Julemanden blev vred, nu kan det være nok udbrød han, nu har de igen lavet ulykker,
Mik og Maj undskyldte, de ville jo bare hjælpe så folkene på nisse Ejners skib fik grød. Når i hjælper ender det altid i ulykker råbte Julemanden surt, men nu skal det være slut. Nu kan i Rydde op efter jeres ulykker og sige undskyld til alle de søde og rare nisser som er blevet skudt ned med grøden fra jeres maskine, også vil jeg sørge for at i kommer til at lære at opføre jer som rigtige nisser bør opføre sig.
Mik og Maj gik i gang med det store oprydnings-arbejde mens de tænkte på hvad der nu ville ske.
Den næste dag kom Julemanden og nissemor Ella så med deres beslutning.
Vi sender jer ud til bedstefar Julle, ude i skoven der kan de jo kun drille dyrene og bedstefar Julle, for inde i byen kan det jo hurtig komme til at gå så galt med alle de søde små børn Jubii vi skal ud og besøge bedstefar Julle, han er altid fuld af gode ideer, råbte de begge i kor, ja men i skal lære at opføre jer ordentligt for ellers kommer i jo ikke hjem til jul sagde julemanden, Mik og Maj kiggede på hinanden og blev så enig om at de nok skulle opføre sig som de sødeste små nisse børn så de kunne komme hjem til jul, og de ville bestemt ikke drille nogen, i hvert fald ikke med vilje.
Nu vil jeg gå op på loftet og sende en besked til bedstefar Julle om at i kommer ud til ham for at lære at opføre jer pænt, så vil jeg sende det med brevkanonen så det når hurtigt frem. Brev kanonen var en kanon til at sende breve med man kom bare en lille smule krudt i kanonen og så puttede man brevet i og så ville den ende ved den som skulle have brevet.
Mik og Maj var så glade for at de skulle ud til bedstefar Julle at de gik hen for at gøre kanonen klar til når Julemanden havde skrevet brevet, der var bare et lille problem de glemte at fortælle Julemanden at de havde puttet krudtet i kanonen så da Julemanden kom for at putte brevet i kom han også krudt i kanonen så i kan forestille jer hvilken brag det gav da Julemanden sendte brevet af sted.
Den næste dag skulle de så rejse den lange vej ud til bedstefar Julles hus.
Hold jer nu til stien og lad nu være med at forsøge at hjælpe nogen på jeres vej det går jo bare galt sagde nissemor Ella da hun stod og vinkede til dem.
Det skal vi nok huske sagde Mik og Maj ret så sikker. De kendte godt vejen ud til bedstefar Julles hus de skulle bare følge stien fra den lille bakke på den anden side af huset. Bedstefar Julle var en gammel skovnisse som boede langt inde i den mørke skov, helt der inde hvor alferne og troldene også bor. På vejen ud til bedstefar Julles hus kom de forbi et lille hus hr. og fru smidt´s hus hr. og fru smidt var 2 søde og rare gamle mennesker, Husk nu hvad mor sagde ,siger Maj til Mik da han gik hen til huset for at se ind af vinduet, ja, ja jeg kikker jo bare og det sagde hun jo ikke noget om at vi ikke måtte vel, svarede Mik, og så stod de begge og kikkede ind på de 2 gamle hr. og fru. Smidt De var i gang med at lave jule hjerter og vanillekranse. Mmmmmm dem kunne jeg godt tænke mig at smage sagde Mik til Maj, det kunne jeg også sagde Maj, skal vi gå ind og se om de vil give os nogen, ellers kan vi måske lave noget for at få bare en lille vanille krans grinende Maj.
Inden nogen af dem havde tænkt færdig var de henne og bankede på døren.
Fru. Smidt åbnede døren og kikkede ned på de 2 små nissebørn, hvad kan jeg gøre for jer spurte hun så de 2 små nisse børn, vi ville bare gerne smage på dine vanillekranse, smage mine vanille kranse grinede fru. Smidt, så må i lige hente lidt træ til kaminen så vil jeg gerne give jer lidt vanillekranse og en kop varm kakao, men det skal være noget træ man kan få godt fut i så varmer det bedre. Ok svarede Mik og Maj, de nærmest løb om til brændestakken, var det fut eller krudt hun ville have i træet spurte Maj, det kan jeg ikke huske siger Mik, men så kom Mik på en god ide, vi tager lidt træ med godt fut og laver noget med lidt krudt så må det da være helt i orden, det synes Maj var en god ide, så det var sådan de gjorde.
De kom ind til fru. Smidt med træet til kaminen og fik sig en god kop kakao og et par vanille kranse.
Hr. smidt gik i gang med at ligge træet i kaminen og lige med et gav det et ordentligt rabalder. BANG og det hele lignede noget fra en krig et sted, øv du har nok brugt for meget krudt igen siger Maj til Mik. Var det jer det har kommet krudt i kaminen så hele skorstenen nu er brast sammen så må det også være jer der bygger en ny skorsten og kamin til os siger hr. smidt vredt, ja men det var ikke med vilje, vi ville jo bare hjælpe jer siger Mik og Maj i munden på hinanden. Ja hjælpe det kommer i også til siger hr. smidt, nu kan i gå ud og finde alle de sten vi skal bruge til at lave en ny skorsten og kamin af , men vi ved ikke hvordan man laver en skorsten siger Maj til hr. smidt, hr. smidt står og tænker sig lidt om og så siger han jeg skal nok hjælpe jer med at lave den når i har fundet stenene. Maj og Mik gik ud for at finde stenene til skorstenen mens de snakkede. Nu komme vi aldrig hjem til jul siger Mik, nej ikke når Julemanden hører hvad vi nu har lavet af ulykker, siger Maj, men det var jo ikke med vilje siger Mik, Maj griner og siger, nej det var med vanilje og en lille smule krudt, vi skal nok holde os fra krudtet for en tid, for det ender altid galt når vi bruger det siger Maj og Mik kan kun give Maj ret.
De har nu fundet en stor bunke med sten som de tager med hen til hr. og fru. Smidt og hr. Smidt kikker på bunken og siger i må hellere sove her i nat så vi kan få begyndt på at bygge i morgen.
De kom ind og fik en god portion grød og en seng at sove i så de kunne være friske til i morgen, så de kunne få bygget skorstenen og komme videre ud i skoven til deres bedstefar Julle og lære hvordan man opførte sig ordentligt.
Den næste dag stod de tidligt op og gik i gang med at lave en ny skorsten med indmuret kamin til hr. og fru. Smidt det blev den fineste skorsten de havde set i alle deres nisse dage, og da de var færdige var alle godt tilfreds. Hr. og fru. Smidt ønskede de 2 små nisser en god rejse og fru. Smidt havde da også en lille pakke med småkager som hun gav dem med på deres tur.
Mik og Maj gik længere ind i skoven mod bedstefar julle´s hus. På vej ind i skoven gik de og spiste af de gode småkager som de havde fået af fru. Smidt da det pludselig begyndte at regne. Vi må se om vi kan finde et sted hvor vi kan komme i tørvejr siger Maj, der henne er et gammel hus der kan vi måske komme ind til det holder op med at regne siger Mik og peger på et gammel og meget uhyggelig hus lidt inde imellem de mørke træer, de går hen til huset og banker på.
Kom ind siger en gammel og ru stemme, Maj og Mik åbner døren langsomt, den knirker og inde bag døren sider en gammel heks med vorte på næsen i sin gynge stol, Kom ind i små og hils på gamle Hulda heks. Mik og Maj gik hen til Hulda og spurgte om de godt måtte blive til det holdt op med at regne, Hulda ville gerne have at de blev, men så måtte de også hjælpe hende med at få ukrudtet i haven væk for det kan jeg ikke selv mere, da jeg nu er så gammel, det lovede Maj og Mik.
Da det holdt op med at regne igen gik de hen for at se ud i haven, det var en stor have, der var alle mulige former for blomster og urter i haven, men også en masse ukrudt. Maj og Mik gik i gang med at rydde op i haven men de kendte ikke forskel på hvad der var blomster og hvad der var ukrudt.
Maj spørger Mik, hvad skal væk og hvad skal vi lade stå, Mik svarede det ved jeg ikke men vi kan jo bare bruge en trylle formular, Maj synes det lyder godt så det gør de.
otium, otium pist hak haven først og riv væk til sidst men det var nu ikke en god løsning for nu var alt i haven hakket om og revet væk, så der stod ikke en eneste plante tilbage i haven.
Da heksen Hulda så det blev hun rasende, alle hendes urter som hun brugte til at lave trylle drikke med var væk, hun lynede, og råbte. KAN I SÅ KOMME VÆK I HAR ØDELAGT MIN HAVE og i kan nok tro at Maj og Mik fik benene på nakken og løb alt hvad de havde lært ud af haven og ned ad stien mod bedstefar julles hus. Maj og Mik gik nu atter en gang ude på stien og snakkede. Vi kommer aldrig hjem til jul med alle de ulykker vi har lavet og vi ville jo bare hjælpe siger Mik, det går bare galt hver gang siger Maj, de var begge kede af det der var sket henne ved den rare Hulda heks de gik og tænkte på hvordan de kunne gøre det godt igen. De kunne ikke komme i tanke om noget der kunne hjælpe Hulda, men de skulle jo bare ud til bedstefar julle så kunne han jo nok hjælpe dem med at få tingene bragt i orden igen.
Men der var langt ud til bedstefar julle og det var ved at blive mørkt så de måtte hellere finde et sted hvor de kunne sove i nat. Lidt længere henne ad stien lå glade nisses kro, der kan vi nok godt sove i nat siger Maj, tror du det går siger Mik, ja for glade nisse er jo en gammel ven af Julemanden siger Maj, så de gik hen til kroen og gik ind.
Indenfor var surmule ved at Rydde op i skabene så det ud til han tømte det ene skab efter det andet så gryder og potter og pander fløj rundt i kro stuen. Er du ved at rydde op i skabene spurte Mik, NEJ svarede glade nisse surt, jeg fanger mus, det var da en besynderlig måde at fange mus på tænkte Maj og Mik, han håber nok på at ramme den i hovedt med en gryde hviskede Mik til Maj, Maj begyndte at grine, hvad griner du af spurte glade nisse gnavent, ingenting svarede Maj Kan vi godt sove her i nat spurte Maj så stille, jaee det kan i da godt hvis i hjælper mig med at fange den mus som løber rundt i skabene, det kan vi da godt siger Maj. Ok siger glade nisse det er så jeres opgave og den skal i løse inden i tager af sted, Glade nisse er godt nok sur på den mus siger Maj, ja han er slet ikke glad, som han ellers plejer at grine af næsten alt.
Maj og Mik rendte nu rundt i alle skabe og ned i kælderen og under bordene for at fange den mus men lige meget hvor tæt de kom på musen fik de ikke fat i den, når de lige var så tæt på den at de kunne få fat i den sprang den lige op og løb så de ikke kunne nå den igen.
pueha siger Mik mus er jo nogen kloge dyr hvordan skal vi dog fange den, Vi kan da prøve med muse fælder, siger Maj, det er da en god ide siger Mik dem sætter vi op under bordene og inde i skabet og i køkkenet hvor der er masser af mad, så kan vi se hvem der er klogest, også gik de i seng oppe på deres kammer som glade nisse havde givet dem lov til at sove på. Den næste dag vågned de med et brag de løb ned for at se hvad der nu var sket.
Glade nisse sad og grinede højt mens kokken som var kommet tidlig for at lave mad til kroens gæster hoppede rundt i køkkenet med en musefælde på fingeren, lidt efter kom der en gæst ned og satte sig ved et af bordene og så hoppede han rundt med en musefælde på foden, glade nisse grinede endnu højere end før.
Mik og Maj begyndte at undskylde, det var ikke med vilje vi ville jo bare hjælpe og nu er det gået galt igen, nej, nej grinede glade nisse jeg har da fået mit gode humør tilbage og det har jeg ikke haft længe så det vil jeg gerne takke jer for, Ja men hvad med musen spurte Mik, lad den bare have det sjovt lige som mig Smut i bare og hils jeres gamle far Julemanden fra mig, det skal vi nok svarede Maj og Mik også gik de igen mod bedstefar julles hus langt inde i skoven.
Maj og Mik gik atter af den smalle sti mod bedstefar julles hus, og nu mere opsat på at lære at opføre sig ordentlig end før. Bare vi dog kunne lære det sagde Maj til Mik, ja men hvis det hele ikke bare går galt når vi forsøger så var vi rent faktisk nogen rigtige søde nisser svarede Mik, skal vi ikke synge så går turen meget lettere siger Maj og Mik synes at det kunne der jo ikke være nogen former for ulykker i så de begyndte at synge mens de gik mod bedstefar julles hus langt inde i skoven.
Da de gik og sang hørte de en der græd inde i mellem træerne, hvem er det der græder inde midt i skoven spørger Maj, det ved jeg da ikke siger Mik, skal vi se hvem det er spurte Maj, Mik, Mik svarede vi er vel nisser så det kan der vel ikke ske noget ved, Så de gik ind mellem de store træer for at se hvem det var der græd. Det var en lille havenisse, hvad laver du her ude i skoven spurte Maj den lille havenisse. Jeg har ingen have som jeg kan så, alle mine fine blomster og urter i svarede den lille have nisse, Maj og Mik kikkede på hinanden og svarede så i kor, desværre kan vi ikke hjælpe dig selv om vi gerne ville, for hver gang vi hjælper eller forsøger på det går det altid galt den lille havenisse ville ikke hjælpes hvis det nu alligevel ikke hjalp så Mik og Maj sagde pænt farvel til den lille havenisse og begyndte så at gå tilbage mod stien.
Mik tænkte længe, mens de gik til bage mod stien og lige med et råbte han højt, jeg har det, hvad har du spurgte Maj mistænksom, jeg ved lige hvordan vi kan hjælpe havenissen uden at komme galt af sted, Maj blev nysgerrig for hun ville jo også gerne hjælpe den søde lille havenisse som nu er så ked af det. Så gik han helt tilbage til havenissen og sagde, vi kan hvist godt hjælpe dig alligevel men kun hvis du gør som vi siger og ikke noget med at lave ulykker, nej tak svarede den lille havenisse, det ender jo altid galt når i hjælper så i skal ikke hjælpe mig. Vi ved godt at det altid går galt men ikke denne gang, nu skal du bare høre godt efter.
Hvis du går tilbage af stien hen forbi glade nisses kro og helt hen til Hulda heks hus, omme bag huset er der en stor have som ligner noget rod, der kan du lave en fin have for Hulda heks, hun vil bare blive så glad, for nogen kom til at ødelægge hendes have så nu mangler hun en ny, grinede de begge. Hun vil sikkert beholde dig som havenisse i sin nye have, er det ikke en god ide, siger Mik, jo, det måtte Maj jo give ham ret i og det ville ikke engang give dem ballade, nej og så kan vi nok komme hjem til jul alligevel og få julegrød og gaver siger Mik glad.
Den lille havenisse synes også om ideen så han gik mod Hulda heks hus, og Mik og Maj gik igen af sted mod bedstefar julles hus.
Mik og Maj gik og gik, for der var godt nok langt ud til bedstefar julles hus, mens de gik og sang og hørte på fuglene der også sang, begyndte det at sne, er der langt endnu spurte Mik, nej det er der ikke siger Maj, for lige der henne i lysningen ligger bedstefar julles hus så nu er vi der snart, det er godt siger Mik, for nu er det godt nok begyndt at blive koldt.
Da de kom hen til bedstefar julles hus bankede de på som de plejede når de skulle besøge ham, men der var ingen der åbnede døren, det var da mærkeligt tænkte Mik og Maj for bedstefar julle vidste da godt vi skulle komme.
De var nu begyndt at fryse og så var det også ved at være mørk, og når det bliver mørk i skoven kan man ikke se hvilken vej man skal gå for ikke at gå ind i hinanden Så Mik og Maj bestemte sig for at gå ind.
Mik gik først ind, han åbnede døren stille og lige med et lød der et plask, Mik kom driv våd ud igen, øv jeg fik en spand vand i hovedet da jeg åbnede døren, Maj begyndte at grine, så kan jeg godt gå ind siger Maj for nu har du jo fået den spand vand som bedstefar julle havde stillet på døren sådan at den der åbnede døren fik den i hovedet, bedstefar julle var nemlig en rigtig spøgefugl, da Maj så gik ind lød der endnu et plask, Maj kom også driv våd ud igen, hvad skete der spurgte Mik grinende, Maj svarede, jeg faldt i en lille badebassin som stod inden for døren, endnu et påfund af bedstefar julle.
Maj og Mik var nu kommet ind i bedstefar julles hus, uden at blive mere våde men de var nu også våde nok så de måtte se at få tøjet af og få det tørret. De tog tøjet af og hang det til tørre på en snor lige over kaminen, men hvor er bedstefar julle henne spurte Mik, Maj kikkede rundt, ja han er ikke her siger hun så, men han kan ikke være langt væk for der er da stadig ild i kaminen, de satte sig henne foran kaminen for at få varmen mens de ventede på at bedstefar julle skulle komme hjem.
Da de sad og varmede sig fik Maj øje på et brev der stod henne på spise bordet hun gik hen og så på brevet og der stod til Mik og Maj fra bedstefar julle på det, der er et brev til os fra bedstefar julle siger hun til Mik, Mik kommer også hen for at se hvad der står i brevet.
Der står, hej mine søde små nissebørn jeg er taget på jagt og komme ikke hjem i dag men der er risengrød i varme skabet så spis og tag jer så en god nats hvile Hilsen

bedstefar julle.
Risengrød jubii råbte de i munden på hinanden og skyndte sig at hente grøden og satte sig ved bordet og begyndte at spise, da de var færdige ville de rejse sig men de sad de fast på stolen, bedstefar julle havde smurt lim på stolene, endnu et af hans påfund.
De måtte tage deres bukser af for at komme fri fra stolen igen, vi må vist passe bedrer på og ikke stole på bedstefar julle siger Maj og Mik kan kun give hende ret, Så da de skulle i seng blev alt gået efter for at de ikke skulle få nogen som helst overraskelsker, men der var ingen ting i sengen så de gik i seng og faldt hurtig i søvn.
Den næste dag da de vågnede sad bedstefar Julle i sin gamle gynge stol med et stort smil, nååe mine to søde små nisser har i sovet godt spurgte bedstefar Julle, Maj og Mik kikkede på hinanden og svarede så lidt søvnige, ja det har vi da.
Det er da godt for nu skal i ud og fange den gamle kronhjort siger bedstefar Julle, den gamle kronhjort, hvorfor skal vi fange den gamle kronhjort spurgte Mik og Maj i kor.
Det er fordi skovtrolde er nogen være drilagtige små bæster som hele tiden kun er ude på sjov og så er de rigtig gode til at lave ulykker ligesom jer to, og nu har de drillet alle dyrene i skoven, og i går aftes fangede de det gamle krondyr og bandt et stinkdyr fast i dens gevir svarede bedstefar Julle, så pas på, for de er meget listige.
Kommer du ikke med bedstefar Julle spurte Mik, nej det gør jeg ikke fordi jeg er for træt, for jeg har jo været ude for at fange den i nat så nu skal jeg sove og i har jo sovet. Maj og Mik fik deres varme tøj på og gik ud for at fange den gamle kronhjort og befri den for det stinkdyr som skovtroldene havde bundet fast i geviret på den.
Maj og Mik var nu kommet ud for at fange den gamle kronhjort, men hvor skulle vi lede spurte Mik, Maj grinede og svarede hvor mange kronhjorte med et stinkdyr i geviret tror du da der er i skoven, Mik svarede i hvert fald 1 for den løber der over ved det store egetræ.
Maj og Mik løb over til det store ege træ for at fange kronhjorten, men kronhjorten var ikke sådan lige at fange, lige meget hvor meget de forsøgte kunne de ikke få snoren omkring den gamle kronhjort, kan vi ikke bare sætte nogen fælder op i stedet for at løbe rundt spørger Mik forpustet, jo det er da en god ide, det er ligesom da vi skulle fange musen hos den Glade nisse svarede Maj smilende.
Det tog dem næsten hele dagen at sætte fælderne op og da de var ved at sætte den sidste fælde op gik den gamle kronhjort i den første fælde de havde sat op.
De gik hen og fik hevet stinkdyret ud af den gamle kronhjorts gevir og puttede den ned i en sæk, stinkdyret stank frygtelig, den gamle kronhjort brølede tilfreds og løb sin vej. Da Maj og Mik gik på vej hjem til bedstefar Julles hus lugtede de ligesom det stinkdyr.
Hvad skal vi gøre med stinkdyret spurgte Maj, Mik tænkte længe og svarede så, vi gemmer den i brændeskuret, så får skovtroldene da ikke fat i den igen og sætter den i geviret på kronhjorten, go´ ide siger Maj og sådan blev det.
Da Mik og Maj kom ind den dag lugtede de som om de var stinkdyret og bedstefar Julle sagde så er det vist badetid, ikke for mig siger Maj og heller ikke for mig siger Mik, vi var i bad i går det må da være nok for i år ( nisser er bestemt ikke glade for at gå i bad som i alle nok ved, så det gjorde de kun en gang om året altså normalt )
I skal i bad elles må i sove ude i brændeskuret snærede bedstefar Julle og sådan som i lugter kan i ikke spise jeres grød så der bliver hellere ingen grød før i har været i bad forsatte han, brændeskuret det kan da sikkert nok gå men ingen grød, nej tak så hellere et bad, op i badet sprang Mik og Maj de blev helt rene og lugtede nu som nyfalden sne.
Hvad med dig Bedstefar Julle skal du ikke i bad spurte Mik, næ nej jeg var da i bad i foråret og med min sarte skind skal man ikke overdrive med det baderi svarede bedstefar Julle.
Nå men nu kan i lige hente lidt brænde så vi kan få lavet lidt ild i kaminen så skal jeg nok lave jer en stor portion grød, siger bedstefar Julle, Maj svare, nej det må vi ikke vi har lige været i bad og må ikke gå ud før vi er blevet rigtig tørre, så du må nok hellere selv hente lidt brænde.
Så måtte bedstefar Julle selv af sted ud og hente brænde, Maj og Mik grinede skævt til hinanden, der gik ikke længe før han kom ind igen også var det bedstefar Julle der lugtede som et stinkdyr.
Hvem har lukket et stinkdyr inde i brændeskuret råbte bedstefar Julle surt.
Mik og Maj stod henne ved kaminen og fløjtede mens de kikkede op i loftet.
Ja så er det hvis din tur til et bad grinede de to ung nisser, næ nej jeg har jo været i bad i foråret og med min sarte skind skal man ikke overdrive med det baderi svarede bedstefar Julle, godt så må du jo sove i brændeskuret og undvære din grød svarede Mik og Maj fjoget mens de grinede højt også måtte bedstefar Julle også i bad selv om han ikke var glad for det. Med møje og besvær blev bedstefar Julle også ren, også fik de deres grød og gik i seng
idag stod bedstefar Julle, Mik og Maj tidlig op. Mens de sad og spiste deres morgen-grød, blev bedstefar Julle, Mik og Maj enige om at nu var det vist på tide at få pyntet op til jul for julen nærmede sig jo med hastige skridt, så Maj og Mik fik til opgave at finde noget gran og lidt svampe og så lidt mos fra det store egetræ, de fik en sæk med til at putte tingene i.
Maj og Mik tog deres varme tøj på og gik ud for at finde de tre ting til af pynte op med.
Først gik de hen til det store ege træ og hentede mos de fandt det fineste mos, og puttede det ned i sækken, og gik så videre ind i skoven for at finde gran og svampe.
Hvilken svampe skal vi tage med spurgte Mik, vi tager da dem der er pænest siger Maj, hvis vi altså kan finde nogen, lidt længere inde i skoven fandt de, de pæneste svampe og fik samlet nogle stykker som også kom i sækken, og så er det videre til gran siger Maj, men så hørte de nogen der grinede højt længere inde i skoven, skal vi se hvem det er spurte Maj, det synes Mik ikke var en god ide for hver gang de var gået efter andet end det de skulle var det gået galt.
Men de besluttede sig nu alligevel at gå ind og kigge efter hvem det var der havde det så sjovt.
Inde i skoven var der er lysning, Maj og Mik gik stille hen mod lysningen så stille så ingen i skoven kunne høre dem, hvad nu hvis det er trolde som har lavet ballade hviskede Mik, Maj stod næsten hel stille nu af bare skræk, skal vi ikke vende om og gå hjem til bedstefar Julle igen hviskede Maj sådan lidt stammende, nej da, vi må da vide hvad de laver så kan vi måske hjælpe det stakkels dyr det nu går ud over svarede Mik hviskende tilbage. Også gik de videre ind mod lysningen, da de var kommet helt hen til lysningen så de at det ikke var trolde men alfer der grinede og legede, de gik helt hen i lysningen og så fik alferne øje på dem de blev helt forskrækkede, og hoppede op og gemte sig bag en stor sten, Mik grinede og kaldte på alferne, vi er bare et par ung nisser, vi er ikke farlige, vi vil bare gerne lege med jer.
Da kom en af alferne frem fra stenen og gik hen mod Mik og Maj, man kunne høre de andre alfer hviske sammen, da alfen var kommet helt hen til Mik og Maj og havde studeret dem nøje, kaldte hun på de andre alfer, kom bare frem det er kun et par ung nisser.
Jeg hedder Mik sagde Mik så til alfen, og jeg hedder Maj sagde Maj, alfen kiggede på dem og så svarede hun jeg, jeg hedder Alfi og det er mine søstre, har de gaver med spurgte den mindste af alferne mens hun kikkede bedende på Mik og Maj.
Det er Sonja og hun er den mindste af os alfer siger Alfi, og hun han fødselsdag i dag forsatte hun, Maj skulle lige til at sige at de altså ikke havde gave med, da Sonja som havde kigget i sækken, råbte JA DE HAR, DE HAR, de har taget de fineste svampe og mos med til mig, Maj og Mik nænnede ikke at sige at det ikke var gaver.
Maj og Mik satte sig ned og kiggede på hinanden og blev ret hurtigt enige om at de da bare kunne samle nogle nye svampe og finde noget nyt mos til deres julepynt.
Sonja var gået hen til de andre alfer og viste dem stolt sine svampe og det fine mos, Alfi kikkede på Maj og Mik og sagde så, jeg er meget glad for at i ville give Sonja jeres svampe og jeres mos, selv om det ikke var til hende i havde fundet det. Hvorfor bliver hun så glad for et par svampe og lidt mos spørger Mik, det er fordi at vi ikke selv må tage nogen af skovens planter og træer for så bliver vi til sten, men hvis vi får det foræret må vi godt beholde det svare Alfi, men nu har i givet os noget af det fineste fra skoven jeg ville bare ønske jeg kunne give jer noget igen,
Det er lige meget siger Maj og Mik i munden på hinanden, vi er bare glade for at gøre noget godt, men nu er vi altså nødt til at gå hjem til bedstefar Julle igen, kom snart igen, vi er her hver dag siger Alfi, det lovede Maj og Mik og så gik de, og alle alferne stod og vinkede og lille Sonja stod med det største smil man kunne mens hun vinkede.
Maj og Mik gik hen og fandt nogle svampe og lidt gran og lidt mos fra det gamle egetræ også gik de hjem til bedstefar Julles hus.
Da de kom ind til bedstefar Julle fortalte de om hvordan de havde gjort alferne glade og bedstefar Julle grinede og sagde, det er godt at have alferne som ven, hvis man skulle få brug for et ønske.
Mik og Maj forstod ikke hvad det var bedstefar Julle snakkede om, men de spiste deres grød og fik laved julepynt den dag, inden de gik veltilpas i seng.
Da Maj og Mik vågnede, og stod op ville de skynde sig ud til alferne igen så de glemte helt at spise deres morgen grød, de løb ud af døren og hen forbi det store egetræ, men hov hvad var nu det der hang noget i et af træerne inde i skoven, hvad er det der hænger der inde spurte Maj, Mik kiggede også og så blev han helt mærkelig, har vi husket at fjerne vores fælder som vi brugte til at fange krondyret med spurgte han, Maj svarede, nej det glemte vi vist nok, så tror jeg at der hænger nogen i en af vores fælder siger Mik, vi må vist heller gå ind og få dem ned igen siger Maj, også gik de ind for at befri den der nu sad i en af deres fælder.
Da de kom frem til fælden sad en lille grøn mand fast i fælden, hjælp mig ned, hjælp mig ned, sagde den grønne mand, ja det skal vi nok siger Maj og Mik, men den lille grønne mand begyndte at skælde dem ud, kan i se at skynde jer i små bæster, jeg skal lære jer skal jeg, når jeg kommer ned bliver det værst for dem der har sat fælderne op brølede den lille grønne mand, Maj og Mik kikkede på hinanden, vi vil ikke hjælpe dig ned sagde Mik så til Manden, ikke når du er så sur, den lille grønne mand, begyndte nu at undskylde sig og sagde at Maj og Mik kunne få det han havde i lommen, hvad har du i lommen spurgte Maj nysgerrig, det kan i kun se hvis i hjælper mig ned, Maj og Mik blev enig om at så måtte de nok hjælpe den lille grønne mand ned og det gjorde de så og den lille grønne mand gav dem det han havde i lommen og løb sin vej ind i skoven.
Hvad er det du fik af den grønne mand spørger Mik, Maj, som står med en mærkelig tingest i hånden, det ved jeg ikke det ligner en og inden hun havde talt færdig, knækkede den tingest i hånden på hende og nu vidste de godt hvad det var, det var en rådden æg pakket ind i garn, så nu stank de begge af rådden æg, så er det vist hjem i bad igen siger Mik bedrøvet, ja vi undgår det nok ikke siger Maj, så de gik hjem til Bedstefar Julle og blev smidt i bad med det samme, hvad har i dog lavet spurgte bedstefar Julle nysgerrig, vi hjalp en lille grøn mand som hang i en af vores fælder som vi havde lavet for at fange kronhjorten da vi skulle befri den fra stinkdyret, og så lovede han at vi fik det han havde i lommen og hvem kunne vide at det var et rådden æg, bedstefar Julle blev helt mærkelig, en lille grøn mand, det er ikke godt stammede han, det er nemlig en skovtrold og skovtrolde er nogen farlig listige fyre og de kan trylle sig om til næsten hvad som helst, så folk hjælper dem også driller de, de folk som hjalp dem så i skal passe meget på hvis der nu skulle være flere, og hvis i fanger en skal den puttes i en sæk til den lover at opføre sig pænt til næste fuldmåne, og det kan være rigtig svært at få den til at love det, for har den lovet det skal den holde det, for ellers bliver den til et gammel egetræ. Vi skal nok passe på og hvis vi fanger en skal vi nok putte den i en sæk og få den til at opføre sig ordentlig til næste fuldmåne.
Også grinede bedstefar Julle, Mik og Maj, hvorfor skulle netop de lige fange en skovtrold, og den gik jo nok ikke i den samme fælde igen.
Maj og Mik kunne den næste dag ikke vente med at komme ud til deres fælder for at se om der nu skulle være kommet en ny skov- trold i en af fælderne, og da de var kommet ud i skoven for at se til deres fælder fandt de overraskende nok en i fælden, Se råbte Mik der er en skov trold i fælden, jeg er ikke nogen skov trold jeg er jeres far selveste julemanden, oppe i snoren hang en der godt nok nogen der lignede julemanden som jo var deres far, Maj og Mik gik hen til fælden, vi hopper ikke på den denne gang siger Maj, vi ved godt at skov trolde kan efterligne alle, og du ligner nu mest en skov trold siger Mik, jamen jeg er julemanden jeg er kommet ud for at se til jer brølede julemanden, nej du er ikke for julemanden vil først komme juleaften og det er ikke i dag så ned i sækken med dig, også puttede de julemanden ned i sækken, Maj og Mik kunne jo ikke vide at det i virkeligheden var den rigtige julemand.
Hvad skal vi stille op med den spurgte Mik, vi skal jo have den til at sige den opføre sig ordentlig, siger Maj, jeg har en ide siger Mik, vi hænger den hjemme i brændeskuret så skal vi nok få den til at opføre sig ordentlig, og det gjorde de så, Hjemme i brændeskuret havde de fået sækken hængt op i loftet og gik så i gang med at spørge den om den ville opføre sig ordentlig hvis de lukkede den ud, inden fra sækken lød det, jeg vil sørge for i ikke får nogen julegaver og i ikke kommer hjem og holder jul i år, vi må vist hellere prøve noget andet ellers får vi den ikke til at love os at den opfører sig ordentlig siger Maj, Mik giver Maj ret, jeg har en ide, vi gør ved den hvad den har gjort ved os og ved kronhjorten, vi putter Stinkdyr og rådne æg i sækken, det synes de begge er en god ide så det gør de, men lige lidt hjalp det, den ville stadig ikke love at den opførte sig ordentlig, i stedet bandede og svovlede det nu fra sækken, vi må vist hente hjælp siger Mik til Maj, bedstefar Julle må da vide hvad man gør, og så gik de ind til bedstefar Julle for at få gode råd.
De fortalte bedstefar Julle at de havde fanget en skov trold og den nu hang i en sæk i brænde skuret og at de ikke kunne få den til at love at opføre sig ordentlig, og at de havde puttet stinkdyret og rådne æg i sækken.
Bedstefar Julle tænkte og svarede så, vi lader den hænge til i morgen så skal den nok love det, for hvem kan tåle stanken at rådne æg og et stinkdyr en hel nat grinede han.
Det er nu dagen før juleaften og Maj og Mik er rigtig glade. Når vi fortæller julemanden og nisse mor Ella at vi har fanget en skov trold og fået den til at opføre sig ordentlig så kommer vi hjem til jul og får en masse julegaver,
Men først må vi lige få overtalt trolden siger Maj, bedstefar Julle og Mik og Maj går ud i brænde skuret for at overtale trolden så de kan få en rigtig god juleaften, ude i skuret hænger sækken stadig og da de kommer ind begynder det igen inde fra sækken, hvis i ikke lukker mig ud nu kan jeg ikke svare for følgerne lyder det inde fra sækken, der kan du høre siger Mik til bedstefar Julle, den vil ikke tage imod fornuft,
Så må der skrappere midler til siger bedstefar Julle og tager sin stok og sin trylle stav frem, også siger han trylleformularen, lad stokken slå til sækken, til trolden i den bliver god, men der skete ingen ting, bedstefar Julle klør sig i håret, hvorfor virker det ikke fik jeg ikke sagt det ordentlig, også prøver han igen, lad stokken slå til sækken, til trolden i den bliver god, men der skete stadig ingen ting, og inde fra sækken kom der nu flere skæls ord end både Maj og Mik havde hørt før, det er da underlig siger bedstefar Julle, er i sikker på at det er en trold i har i sækken spørger han så, jaee det tror vi nok siger Mik og Maj, hvordan så skov trolden ud spørg bedstefar Julle, den ligner julemanden siger Mik, julemanden siger bedstefar Julle, jeg må vist heller lige selv se efter.
Da han åbner sækken komme der en meget vred julemand ud af sækken, jeg sagde jo jeg var julemanden jeres far men i kan ikke engang kende jeres egen far når han er lige foran jer, Maj og Mik undskylder det bedste de har lært men det hjælper ikke, i får ingen julegaver og i kommer ikke hjem og holder jul i år siger julemanden,
jeg har helt mistet mit gode humør og uden mit gode humør er der ingen der får jul i år, for det er jo mig der skal ud med gaverne og det kommer jeg ikke uden mit gode humør.
Så i morgen når nisse mor Ella kommer med kanen for at hente jer og mig, kan i jo forklare nisse mor Ella hvorfor ingen for en god jul i år og hvorfor i ikke kommer med hjem og holde jul, det bliver jeres straf.
Maj og Mik var ikke glade for den melding, de viste godt at der nok ikke var noget de kunne gøre ved det, den nat var det ikke nemt at falde i søvn Maj og Mik var tidligt oppe den morgen og var godt i gang med at se om de kunne finde ud af en måde de skulle fortælle nissemor Ella at julen var blevet aflyst bare fordi de ville gøre en god gerning og få skov trolden til at opføre sig ordentlig, Ja for hvem kunne også vide at en julemand ville gå i en lille fælde og udgive sig for at være en skovtrold.
De ventede og ventede på at nisse mor Ella skulle komme, der gik flere timer også kunne de høre lyden af rensdyr og kane den lyd som ellers gjorde alle glade, men Mik og Maj blev i stedet kede af det.
Nisse Mor Ella kørte kanen helt hen foran døren ind til bedstefar Julles hus, Mik og Maj gik bedrøvet ud til nisse mor Ella og skulle lige til at fortælle alt hvad der nu var sket da de hørte sang, det kom inde fra skoven og det kom nærmere og nærmere, hvad er det spurgte Mik, Nissemor Ella og Maj kiggede efter lyden, julemanden var også kommet ud for a se efter hvem det var der var så glad, og så kom pludselig bedstefar Julle syngende og dansene med mange mærkelige væsner efter sig, hov hvem var det, lige efter bedstefar Julle kom Hr. og fru smidt som fik en fin ny skorsten lavet, der efter kom, Den Glade nisse som fik sit gode humør, og musen som ikke blev fanget i en fælde, Den gamle Hulda heks som fik en ny og fin have og Have nissen som fik et nyt sted til sine planter, Den gamle kronhjort som fik stinkdyret ud af sit gevir, Alfen Sonja som fik sin fødselsdagsgave og alle hendes søstre og alle kom de lige over til Mik og Maj og begyndte at takke dem og fortalte både nisse- mor Ella og Julemanden om hvor gode, søde og rare børnene havde været ved dem ja selv bedstefar Julle fortalte stolt at de også fik Bedstefar Julle i bad selv om det ellers ikke var noget han var glad for.
Da kunne julemanden ikke stå for mere og blev så glad så julen var reddet og det var jo også Mik og Maj skyld fordi at de havde gjort så mange glade og tilfredse, også fik de alligevel lov til at komme hjem og holde jul og gaver fik de også for både Julemanden og nisse mor Ella viste ikke at de rent faktisk havde rigtige artige børn, men selv artige børn kan også lave lidt ballade en gang i mellem selv om det ikke er deres mening.

KAN I NU HAVE EN RIGTIG GOOOOD JUL

Ps. Vi ses til næste år.