tilbage

PÅSKENS HISTORIE


Lidt om påskens historie

Påsken er en kristen fest, idet vi mindes Jesus korsfæstelse,
død og begravelse, og det er den vigtigste og største af de kristne fester.

Påsken ligger ikke på en bestemt dato som julen, men påskesøndag er :
Den første søndag efter fuldmåne efter forårsjævndøgn. I de 40 dage før påske
har man før i tiden fastet, og det gør man visse steder i verden endnu,
enten alle dagene minus søndagene eller kun bestemte dage i ugen ofte tirsdag
og eller fredag.
Før fasten har man festet nogle dage og denne fest før fasten kaldes fastelavn,
det stammer fra tysk og betyder aftenen før fasten, eller karneval,
der stammer fra det italienske karnevale, og betyder farvel til kødet.
Den sidste dag før fasten var hvide eller fedte tirsdag, da spiste man især brød,
der var kogt i olie og drysset med florsukker eller en form for boller i mælk.

Den første fastedag er askeonsdag, hvor man gik i kirke,
blev velsignet og fik tegnet et kors af aske i panden.



Påsken starter søndag før påske med Palmesøndag, hvor man mindes Jesus
indtog i Jerusalem ridende på et æsel, medens befolkningen stod med palmegrene.

Påskeugen kaldes også den stille uge.

Skærtorsdag er kun helligdag i få lande i verden, vi mindes den første nadvar
og Jesus der vasker disciplenes fødder. Han gør dem ren eller skær,
derfor kalder vi dagen skærtorsdag. I Tyskland hedder det Gründonnerstag.
Mange tror at det har noget med grøn at gøre, men det stammer formodentlig
fra det tyske ord greinen der betyder weinen, altså grædende torsdag.

Langfredag blev en lang sørgelig dag, det var den dag Jesus blev korsfæstet,
han døde og blev begravet.
I katolske lande skal man passe på, hvad man gør denne dag, da den mange steder
holdes meget hellig og fester, dans og høj popmusik er ikke velset.
Andre steder f.eks. i Holland er det for mange arbejdere en almindelig arbejdsdag.
Langfredag er også den dag, hvor selv kirkeklokkerne forstummer og først påskedag
kan man igen høre dem, når de lyder ud over landet ved den største kirkefest
hvor vi fejrer Jesu opstandelse fra de døde.
Mange tror at julen er den største kristne fest, men det er påsken.
I den jødiske verden har man sabatten som festdag, men på grund af glæden over
Jesus opstandelse blev det søndagen der blev festdag i den kristne verden.

Æg, kyllinger og lam er symboler på frugtbarhed og nok nogle
af de mest almindelige og ældste påsketraditioner.

Allerede i det gamle testamente hører vi i historien om den første påske,
Moses fik besked fra Gud om at sige til alle hebræerne, at de skulle slagte et lam,
stryge dets blod på dørkarmene og stege og spise kødet, så ville døden gå forbi
deres hus, medens ægypternes børn ville blive dræbt,
dette er sikkert en af årsagerne til at vi spiser og pynter med påskelam.


Æg har alle dage været omgærdet af en vis mystik, og man har bl.a.
fundet rester af æg i gamle ægyptiske grave.
Det har også altid været et slags frugtbarhedssymbol. Noget andet er,
at man i fastetiden ikke måtte spise æg, og derfor sikkert stod med en masse æg,
når man nåede påsken, disse æg kunne ikke holde ret længe,
selvom man havde fundet forskellige måder at gøre dem holdbare,
man kunne derfor tillade sig at spise mange æg i påsken.

Til påske hører nu kulørte æg og det at forære hinanden påskeæg eller at det er en hare,
der måske kommer med æggene, er tillagt mange betydninger.

En af dem er, at allerede før 1300 tallet, talte man om afladsæg. Når man betalte tiende
til kirken eller herremanden, sluttede året altid skærtorsdag,
hvor årets sidste tiende blev betalt med æg.
Det sidste æg, afladsægget, der var tegn på, at man var skyldfri, blev ofte overrakt på
en særlig festlig måde, og det blev først velsignet i kirken.
Allerede i den tidlige middelalder blev aflads ægget farvet rødt. I den røde farve så man kristi blod,
der skal fri folk fra synd og skyld.
Da disse tiender mange steder faldt væk under reformationen, blev man ved med at forære æg væk,
først røde senere mere kulørte.
Især var det almindeligt at gudforældre gav æg til deres gudbørn.
Fra det 17. århundrede blev det at give påskeæg som gaver mere og mere almindeligt,
og nu begyndte man også med papæg med fyld og andre slags kunstæg.


I Tyskland hører påskeharen til påske som juletræet til julen.
Harens betydning for påsken er måske lidt uklar,
men man ved, at haren flere steder i bibelen bliver betegnet som den kloge.
På mange billeder fra gammel tid sidder haren ved foden af mænd,
prangere og skyldnere,
og man mener, at haren skal symbolisere skyldneren, som afleverer afladsæggene.