Hvis pletterne skal væk så er her løsningen

Benzin, Petroleum, Fyringsolie
Blod
Chokolade
Cola
Frugt
Fugleklatter
Græs
Harpiks
Kaffe
Kakao og chokoladedrikke
Karry
Læbestift, parfume, kosmetik
Mælkebøttesaft
Mælk, yoghurt og is
Neglelak
Olie og fedt
Opkast
Skocreme
Stearin
Sved
Syltetøj
Te
Tomatsovs
Tyggegummi
Vin
Æg
Øl


































































Benzin, petroleum, fyringsolie


Tøj, der skal kogevaskes eller kulørtvaskes: Pletten blødes op med et opløst enzymholdigt vaskemiddel. Efter nogle timer vaskes tøjet ved den højeste anbefalede temperatur. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj , der skal vaskes i uldprogram eller silkeprogram: Pletten behandles udelukkende med 8% ufortyndet salmiakspiritus og vaskes derefter med et vaskemiddel beregnet for henholdsvis uld eller silke.
Tilbage til liste
































































Blod



Tøj, der skal kogevaskes eller kulørtvaskes: Tøjet skal straks skylles op i koldt vand. Før tøjet vaskes, skal det ligge i blød i koldt saltvand. Gamle pletter duppes med 8% ufortyndet salmiakspiritus. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Tøjet skal straks skylles op i koldt vand og derefter lægges i blød. Alternativt kan pletten duppes med koldt natronvand og gnides mellem fingrene. Efterfølgende skylles tøjet grundigt med koldt vand. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Den nye plet gnides med en klud med sprit, og der anvendes trækpapir flere gange til at suge efter med.
Tilbage til liste
































































Chokolade



Tøj, der skal kogevaskes: Det værste fjernes med en kniv. Pletten duppes med varmt sæbevand. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Det værste fjernes med en kniv. Herefter følges samme fremgangsmåde som nævnt ovenfor. Gamle pletter behandles med glycerin og sprit. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Det værste fjernes med en kniv. Pletten gnides med æggeblomme og glycerin. Lad dette sidde og virke. Der skylles efter, først med koldt vand og derefter med varmt vand. Tøjet vaskes efterfølgende på normal vis. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Det værste fjernes med en kniv. Pletten gnides med sprit, og der skylles forsigtigt efter med varmt vand.
Tilbage til liste
































































Cola



Andre sodavand - se frugt Vasketøj Fugt pletten med opvaskemiddel og lad tøjet ligge 4-6 timer. Vask tøjet. Gulvtæpper Sug straks så meget som muligt af pletten op med køkkenrulle eller en tør klud. Vask derefter pletten af med en klud vredet op i lunkent vand. Bliv ved til du ikke kan fjerne mere farve. En plet på et lyst uldtæppe med luv, kan du som regel ikke fjerne helt, hvis pletten er ældre end 1 døgn.
Tilbage til liste
































































Frugt



Tøj, der skal kogevaskes: De fleste pletter, der stammer fra frugt,forsvinder, når tøjet bliver vasket på normal vis med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Der hældes kogende vand på nye pletter. Gamle pletter behandles med 8% ufortyndet salmiakopløsning, hvorefter pletten opblødes i varm mælk. Der skylles efter med saltvand. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Pletten gnides med sprit. Ved hvidt uldtøj anvendes citronsaft. Ved hårdnakkede pletter kan man gøre brug af sæbevand, der er tilsat 8% ufortyndet salmiakspiritus. Der vaskes grundigt efter. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Pletten gnides med sprit eller 8% ufortyndet salmiakspiritus. Ved lyst silketøj duppes pletten med citronsaft, og der gnides straks efter med sprit.
Tilbage til liste
































































Fugleklatter



Tøj, der skal kogevaskes: Pletten gnides med varmt saltvand. Indtørrede pletter lægges i blød i saltvand, hvorefter tøjet vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Pletten gnides med varmt saltvand og børstes af med sæbevand. Indtørrede pletter lægges i blød i saltvand. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Tøjet lægges i blød i saltvand og vaskes. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Pletten gnides med varmt saltvand, og der gnides med klart vand. Tøjet må under ingen omstændigheder bleges.
Tilbage til liste
































































Græs



Tøj, der skal kogevaskes: Pletten gnides med citronsaft. Gamle pletter opblødes i tykmælk, og der skylles efter med mælk. Tøjet skylles godt og vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Pletten må under ingen omstændigheder behandles med vand, idet det gør det sværere at fjerne den. I stedet for gnides pletten med 8% ufortyndet salmiakspiritus, hvorefter tøjet skylles efter og vaskes med enzymholdigt vaskemiddel ved så høj en temperatur, som tøjet tillader. Hvidt tøj vaskes med enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Pletten stænkes med 8% ufortyndet salmiakspiritus og duppes forsigtigt væk. Der skylles efter med koldt vand. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Pletten duppes med en blanding af 3 dele sprit og 1 del 8% ufortyndet salmiakspiritus, hvorefter der straks duppes efter med koldt vand.
Tilbage til liste
































































Harpiks



Tøj, der skal kogevaskes: Harpiksen kradses af straks. Derefter skal pletten gnides med sprit eller terpentinolie. Der anvendes trækpapir flere gange til at suge væsken op med. Endelig duppes pletten med terpentinolie. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Pletten duppes med sprit, hvorefter tøjet vaskes. Eventuelle tilbageblevne pletter glattes ud på et trækpapir med et strygejern. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Først skal harpiksen kradses af. Derefter gnides pletten med fedt og sæbe. Lad dette sidde og virke. Tøjet vaskes med varmt vand, der er blandet med nogle dråber terpentinolie. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Pletten påføres smør. Det skal have lov til at sidde og virke, hvorefter det fjernes. Smørpletten påføres en blanding af kartoffelmel og sprit. Lad det tørre ind. Der glattes ud på trækpapir med et strygejern. Behandlingen gentages flere gange.
Tilbage til liste
































































Kaffe



Tøj, der skal kogevaskes: Nye pletter skal straks skylles med lunkent saltvand og efterfølgende vaskes i varmt sæbevand. Gamle pletter skal lægges i blød i lunkent saltvand og derefter gnides med æggeblomme og glycerin. Tøjet skal først skylles i koldt vand og derefter i lunkent vand. Hvidt tøj kan evt. bleges med en blanding af 1 del brintoverilte og 9 dele vand. Derefter skylles og vaskes tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Det sted, hvor der er en plet, lægges i mælk. Det skal ligge i mælken, indtil denne bliver sur. Der skylles efter med lunkent vand. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Pletten fugtes med glycerin og vaskes i lunkent vand. Efterfølgende glattes pletten ud mellem trækpapir med et strygejern. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Pletten gnides med æggeblomme og glycerin. Efter 30 min. skylles der efter med lunkent vand.
Tilbage til liste
































































Kakao og chokoladedrikke



Vasketøj Pletter på tøj der tåler 95°C, går som regel af i vask, hvis du bruger et vaskemiddel med blegemiddel. Men tåler tøjet kun vask ved 60°C eller derunder, er du nødt til at gøre noget ved pletten, inden du vasker tøjet: Dyp pletten i sødmælk. Vask tøjet, hvis tøjet tåler 60°C. Kom opvaskemiddel på pletten, efter du har brugt sødmælk, hvis tøjet kun tåler 40°C eller derunder.Lad det ligge 4-6 timer og vask det derefter. Hvis pletten ikke er væk, kan du evt. blege eller affarve tøjet ligge 4-6 timer før vask. Gnid med husholdningssprit, når tøjet er tørt, hvis der er en rest af farve tilbage. Gulvtæpper Petroleum vil kunne fjerne noget af pletten. Fugt en klud med midlet og gnid på pletten.Prøv evt. at blege pletten med brintoverilte. Du kan som regel ikke fjerne en plet fra et lyst uldtæppe med luv.
Tilbage til liste
































































Karry



Tøj, der skal kogevaskes eller kulørtvaskes: Vask så vidt muligt omgående tøjet i et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Går pletten ikke helt af, kan selve pletten lægges i blød i brintoverilte. Skyl tøjet grundigt og vask det igen. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Pletten duppes med terpentinolie, og der suges efter med trækpapir. Gamle pletter gnides med en blanding af lige dele terpentinolie, brun sæbe og 8% ufortyndet salmiakspiritus. Eventuelle rester suges op med trækpapir. Der skylles straks efter med vand, hvorefter tøjet vaskes. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Først gennemføres en test, der skal vise, om tøjet kan tåle behandlingen. Dette gøres på et sted, hvor en eventuel skade er mindst mulig. Pletter gnides med en blanding af terpentinolie, 8% ufortyndet salmiakspiritus og brun sæbe. Eventuelle rester suges op med trækpapir, hvorefter tøjet vaskes.
Tilbage til liste
































































Læbestift, parfume, kosmetik



Tøj, der skal kogevaskes eller kulørtvaskes: Pletter, der stammer fra kosmetik eller læbestift, opblødes med glycerin. Eventuelle pletrester duppes med 8% ufortyndet salmiakspiritus. Tøjet lægges i blød i sæbevand og vaskes derefter med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Pletter, der stammer fra kosmetik eller læbestift, gnides med glycerin. Det skal have lov til at sidde og virke i et par timer. Derefter vaskes tøjet. Parfumepletter duppes med sprit og vaskes med sæbevand. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Pletter, der stammer fra kosmetik eller læbestift, gnides med en glycerinblanding, og der duppes efter med 8% ufortyndet salmiakspiritus. Der gnides efter med klart vand. Parfumepletter duppes med sprit. Der gnides efter med vand.
Tilbage til liste
































































Mælkebøttesaft



Gnid forsigtigt med benzin. Det kan være nødvendigt at affarve pletten. På hvid bomuld kan du bruge brun sæbe. Du smører stoffet med den brune sæbe og dækker det til med plast eller lægger tøjet i en plastpose. Næste dag skraber du sæben af og vasker tøjet.
Tilbage til liste
































































Mælk, yoghurt og is



Tøj, der skal kogevaskes: Mælkepletter vaskes først med koldt sæbevand og derefter med varmt sæbevand. Yoghurtpletter gnides med lunkent vand. Gamle pletter børstes væk, og der tørres efter med varmt vand. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Kulørt tøj med ispletter vaskes blot med et enzymholdigt vaskemiddel. Ispletter på hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes eller vaskes i uldprogram: Mælkepletter skylles først op med koldt vand og derefter med varmt vand. Yoghurtpletter gnides med lunkent vand. Gamle pletter børstes væk, og der tørres efter med varmt vand. Tøj med ispletter vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Nye pletter fjernes med lunkent vand. Gamle pletter gnides med en blanding af sprit og 8% ufortyndet salmiakspiritus, og der tørres efter med vand.
Tilbage til liste
































































Neglelak



Vasketøj Gnid med acetone, hvis tøjet tåler det. Neglelakfjerner kan bruges, men den indeholder ofte olie, så du risikerer at få en fedtplet. På tøj af acetat skal du gnide med amylacetat, da acetone opløser acetat. Det giver huller i stoffet. Amylacetat kan du købe på apoteket. Gulvtæpper Gnid med en klud fugtet med acetone.
Tilbage til liste
































































Olie og fedt



Tøj, der skal kogevaskes: Der strøs kartoffel- eller rugmel på pletten. Det skal have lov til at tørre ind, hvorefter det børstes væk. Der skylles efter med koldt vand og vaskes i varmt vand. Hårdnakkede pletter duppes med et affedtningsmiddel eller indgnides med enzymholdig flydende sæbe og lægges i en tætsluttende plastpose i nogle timer, hvorefter tøjet vaskes ved den højeste tilladte temperatur. Kulørt tøj vaskes med et vaskemiddel med enzymer. Hvidt tøj vaskes med et vaskemiddel med enzymer med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Der strøs kartoffel- eller rugmel på pletterne. Det børstes væk, og tøjet vaskes med et vaskemiddel med enzymer. Hvidt tøj vaskes med et vaskemiddel med enzymer med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Der strøs kartoffel- eller rugmel på pletterne. Det gnides væk og børstes af. Derefter vaskes tøjet. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Nye pletter gnides straks med sprit. Pletten kan også strøs med kartoffelmel, hvorefter den glattes ud mellem trækpapir med et strygejern. Sort silketøj gnides med 8% ufortyndet salmiakspiritus. Efterfølgende stryges tøjet mellem to viskestykker.
Tilbage til liste
































































Opkast



Tøj, der skal kogevaskes eller kulørtvaskes: Skyl med vand, og vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Vasketemperaturen skal være mindst 60°C. Tøj, der skal vaskes i uldprogram eller silkeprogram: Skyl tøjet grundigt og vask derefter med et vaskemiddel beregnet til henholdsvis uld eller silke.
Tilbage til liste
































































Skocreme



Tøj, der skal kogevaskes: Pletten duppes med flydende vaskemiddel. Lad dette trække nogle timer og vask tøjet efterfølgende med et vaskemiddel med enzymer på den højeste temperatur, som tøjet tillader. Hvidt tøj vaskes med et vaskemiddel med enzymer med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Samme fremgangsmåde som anført ovenfor under "Tøj, der skal kogevaskes". Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Lyst uldtøj behandles med terpentinolie. Mørkt uldtøj behandles derimod med sprit. Derefter vaskes tøjet i sæbevand, der er tilsat 8% ufortyndet salmiakspiritus. Uldsokker gnides med fortyndet sprit eller opvarmet sprit. Der vaskes efter med 8% ufortyndet salmiakspiritus. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Samme fremgangsmåde som anført ovenfor under "Tøj, der skal vaskes i uldprogram".
Tilbage til liste
































































Stearin



Vasketøj Gør pletten mere hård ved at lægge en plastpose med is på pletten eller læg tøjet i fryseren. Knæk og skrab så meget som muligt af. Resten af pletten forsvinder som regel i vask ved mindst 60°C. Kom opvaskemiddel på, Hvis tøjet kun tåler 40°C. Lad det ligge 4-6 timer og vask det derefter. En rest af farve kan du fjerne ved at gnide forsigtigt med husholdningssprit. Gulvtæpper Fjern så meget spm muligt med fx. en gaffel. Fugt en klud med petroleum og gnid på pletten, til du ikke kan fjerne mere. Prøv evt. at blege pletten med brintoverilte. En farvet plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.
Tilbage til liste
































































Sved



Tøj, der skal kogevaskes: Pletten duppes med ren sprit, og tøjet vaskes. Hvis der er tale om hårdnakkede pletter, kan tøjet vaskes i en krystalsodaopløsning, eller med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Pletten duppes først med vand og derefter med 8% ufortyndet salmiakspiritus og vand. Sensible farver duppes med fortyndet eddike. Tøjet vaskes efterfølgende med et vaskemiddel med enzymer. Hvidt tøj vaskes med et vaskemiddel med enzymer med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Pletter på hvidt uldtøj gnides med en kraftig saltvandsopløsning. Der skylles efter. Farvet uldtøj og gamle pletter behandles med fortyndet eddike. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Sved kan ødelægge silke. Derfor skal silketøj med svedpletter vaskes så hurtigt som muligt med usaltet kartoffelvand, der er tilsat lidt 8% ufortyndet salmiakspiritus.
Tilbage til liste
































































Syltetøj



Vasketøj Vask tøjet, det vil som regel fjerne pletten. Hvis der stadig er en plet tilbage, kommer du lidt opvaskemiddel på pletten, og lader den ligge 4-6 timer og vasker tøjet igen. Gulvtæpper Tør så meget som muligt af pletten op med køkkenrulle eller en tør klud. Rens derefter pletten af med en klud. Rens derefter pletten af med en klud vredet op i lunkent vand. Bliv ved til du ikke kan fjerne mere farve. En plet på et lyst uldtæppe med luv kan du som regel ikke fjerne helt.
Tilbage til liste
































































Te



Tøj, der skal kogevaskes: Gamle pletter fjernes med sprit. Alternativt kan man lægge tøjet i blød i varmt boraksvand, før det vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel. Ved hvidt tøj vælges et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Pletten blødes op med flydende vaskemiddel. Efter at det har fået lov til at virke i nogle timer, vaskes tøjet på normal vis med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med enzymer. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: En æggeblomme og glycerin piskes til skum. Pletten gnides med denne blanding. Lad det virke i ca. en time, hvorefter der skylles efter med varmt vand. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Nye pletter lægges i blød i koldt vand, før tøjet vaskes. Gamle pletter behandles med glycerin.
Tilbage til liste
































































Tomatsovs



Tøj, der skal kogevaskes eller kulørtvaskes: Tøjet lægges i blød i en blanding af varmt vand og glycerin ca. 1 time. Skyl derefter tøjet med vand og vask med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram eller silkeprogram: Friske pletter skylles omgående og vaskes derefter med et egnet vaskemiddel. Gamle pletter fugtes med et flydende vaskemiddel. Efter et par timer vaskes med et egnet vaskemiddel. Evt. farverester kan bleges med stor forsigtighed. Lav en grød af et vaskemiddel, som indeholder blegemiddel, og læg den på pletten og hold stedet fugtigt ved et lægges et stykke plast over. Efter et par timer gnides forsigtigt på pletten, og der skylles efter med vand - gentag evt. processen.
Tilbage til liste
































































Tyggegummi



Vasketøj Læg en pose is på pletten, så den bliver hård. Eller læg tøjet i fryseren. Skrab mest muligt væk af pletten. Læg en tot vat med benzin under pletten. Lad pletten blive blød igen og gnid derefter forsigtigt med benzin på selve pletten. Gulvtæpper Læg en pose is på pletten, så den bliver hård. Skrab mest muligt af pletten. Gnid med en klud fugtet med benzin.
Tilbage til liste
































































Vin



Tøj, der skal kogevaskes: Rødvinspletter strøs med salt. Lad det virke, dup med citronsaft og vask med varmt vand. Gamle pletter lægges i blød i kærnemælk, hvorefter tøjet vaskes. Champagnepletter gnides med varmt vand og lægges i blød i varmt citronvand. Herefter vaskes tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Der strøs kartoffelmel på pletten. Eventuelle rester børstes væk, og der tørres efter med en boraksopløsning. Efterfølgende vaskes tøjet. Gamle pletter blødes op med glycerin, inden den nævnte behandling påbegyndes. Vask derefter tøjet med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Der strøs straks salt på pletten. Tøjet vaskes som sædvanlig, men tilsættes 8% ufortyndet salmiakspiritus, hvorefter der skylles godt efter. Hårdnakkede pletter efterbehandles med saltet kartoffelvand, og tøjet vaskes endnu en gang. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Pletten strøs med et sugende materiale. Lad dette tørre og børst efterfølgende. Pletter på lyst silketøj behandles med en sæbeopløsning. Strø potaske på pletten og lad dette sidde i to dage. Derefter vaskes tøjet.
Tilbage til liste
































































Æg



Tøj, der skal kogevaskes: Lad æggeresterne tørre ind og børst disse af. Der skylles efter med koldt vand, før tøjet vaskes. Gamle pletter opblødes med glycerin, hvorefter tøjet vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med et enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Lad æggeresterne tørre ind og børst disse af. Efterfølgende gnides pletten med sprit, og tøjet vaskes. Æggeblommepletter opblødes i sæbevand og vaskes i varmt vand. Brug enzymholdigt vaskemiddel. Til hvidt tøj bruges enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Lad æggeresterne tørre ind og børst disse af. Gamle pletter opblødes med glycerin, hvorefter tøjet vaskes. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Lad æggeresterne tørre ind og børst disse af. Pletten gnides med et stykke stof, der er duppet i 8% ufortyndet salmiakspiritus. Der tørres efter med en fugtig klud.
Tilbage til liste
































































Øl



Tøj, der skal kogevaskes: Pletten opblødes i 8% ufortyndet salmiakspiritus, hvorefter tøjet vaskes med enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel. Tøj, der skal kulørtvaskes: Pletten gnides med varm fortyndet eddike, hvorefter tøjet vaskes. Gamle pletter blødes op med glycerin, før tøjet vaskes med enzymholdigt vaskemiddel. Hvidt tøj vaskes med enzymholdigt vaskemiddel med blegemiddel.. Tøj, der skal vaskes i uldprogram: Pletten gnides med saltvand. Der skylles efter med varmt vand. Tøj, der skal vaskes i silkeprogram: Pletten gnides med en blanding af 50% sprit og 50% vand. Tøjet vaskes efterfølgende.
Tilbage til liste